RevisionsFirmaet Edelbo

Forankret

i traditionen

· · · · · · · · · · med fremtiden for øje

RevisionsFirmaet Edelbo har eksisteret siden 1948, hvor vi har varetaget vores kunders årsregnskaber og andre revisionsopgaver. Som revisionsfirma fra Svendborg har vi skabt os en betydelig markedsandel i det sydfynske, men efter vores mange år i revisorbranchen har vi også fået et stort antal kunder uden for Fyn.

Gennem vores mange år, som revisionsselskab, har vi gjort os utallige erfaringer, der ligger til grund for den revision og rådgivning, vi kan tilbyde vores kunder i dag. Vi har samlet et hold af dygtige statsautoriserede revisorer og revisormedarbejdere på vores kontor i Svendborg, som gør os i stand til at yde den bedste og mest optimale rådgivning og revision for virksomheder og deres ejerkreds.

Det tilbyder vi

Vi leverer inden for de traditionelle revisorydelser såsom revision, regnskab/budgettering og skatte- og momsrådgivning.

Derudover har vi i mange år rådgivet vores kunder inden for økonomisk rådgivning, generationsskifte, omstrukturering, Business Planner og Corporate Finance – herunder køb og salg af virksomhed. Ydermere tilbyder vi rådgivning inden for CSRD.

Mere end bare en revisor

Når vi arbejder med en kunde, lille som stor, ser vi det som vores vigtigste opgave at kunne rådgive ud over det revisionsarbejde, der forventes af os som revisorer. Det betyder også, at vores viden spænder ud over de traditionelle revisionsydelser, og vi for eksempel kan rådgive vores kunder om virksomhedens strategier, vækstpotentiale og fremtid.
Vi beskæftiger os med et bredt udsnit af det sydfynske og danske erhvervsliv, hvor du i vores kundekreds finder både store og små virksomheder.

Vi lægger stor vægt på den personlige betjening vores revisorer giver, og derfor vil du altid blive knyttet sammen med mindst en statsautoriseret revisor og en revisor-medarbejder, som får et indgående kendskab til dig og din virksomhed. Vores revisorer sætter sig grundigt ind i din virksomhed, hvilket gør, at vi kan rådgive dig bedst muligt i forhold til økonomi, generationsskifte, skat, moms eller andre områder, hvor du har behov for ekstern rådgivning.

Hvem er vi?

Hos RevisionsFirmaet Edelbo er vi 26 medarbejdere, herunder seks partnere, som hver dag gør os umage for at skabe den bedste rådgivning for vores kunder. For os er personligt kendskab, nærvær og tillid mellem samarbejdspartnere alfa og omega for at vi kan skabe det bedste og mest effektive resultat for vores kunder.

Vi fokuserer meget på rådgivningsydelser til vores kunder og bestræber os i den sammenhæng på at favne fagligt bredt.

Morten Pedersen, direktør og indehaver